Spar penge i dagligdagens kørsel

Lær hvordan du kan spare penge på vejen i dagligdagen.

Måske du ikke ved hvordan du kan spare massevis af hundredkronesedler på kørsel i dagligdagen..?

Der kan være en del penge at spare, med bare små ændringer i vaner, bilens udstyr og måden du selvfølgelig kører på. Dette er både gældende ved diesel- og benzinbiler og elbiler. At optimere ens kørsel, og køre længere på literen, lyder vel godt?

Foretager du en besparelse på energi og brændstof, gavner det på flere parametre. Både din privatøkonomi, at der er energi nok til alle, især her i vintermånederne, men udleder du samtidig mindre CO2 gør det også en god indsats for klimaet.

 Vidste du, at bremser og accelererer du ofte, kan det faktisk koste dig op imod cirka 3.000 kr årligt? Hvis du derfor lærer at køre jævnt, holder afstand og læser trafikken forude, kan du spare op til 15-18% af dit forbrug. Med 15% besparelse kan du som bilist spare 200 kr. pr. 1.000 km. Så bliv bedre til at læse trafikken og hele tiden være på forkant, så du slipper for de hårde opbremsninger og små accelerationer.

Kører du i for lavt gear, koster det ekstra brændstof. Motoren er på overarbejde, og kører flere omdrejninger end nødvendigt. Er du i for lavt gear, kan det koste op imod 20% mere brændstof, og kører du med 2 gear for lavt, koster det op imod 35% mere brændstof. Kørsel i for lavt gear kan koste 250 kr. ekstra pr. 1.000 km til forskel fra kørsel i det rigtige gear.

Det mest økonomiske er, at køre i så højt gear som muligt, uden at skulle sejtrække motoren fuldstændig.

Selve gearskiftet er på sit grønneste punkt ved 2.000 omdrejninger i minuttet med dieselmotoren og 2.500 omdrejninger i minuttet ved benzinmotoren. 




Forskellen på at køre 130 km/t og 110 km/t betyder faktisk meget ift. dit forbrug af brændstof / el. – Faktisk kan det koste dig 250 kr. ekstra pr. 1.000 km! 

Den største udfordring på motorvejen eller landevejen, er vindmodstanden. Dit brændstofforbrug vil nogenlunde være det samme, hvis din hastighed er mellem 60 km/t og op til 100 km/t. Derefter stiger dit forbug cirka. med 1 procent pr. km/t.

Nedsætter du hastigheden fra 130 km/t til 110 km/t, vil det medføre en besparelse på op til 20% af dit samlede forbrug.

Det helt samme er gældende ved elbiler. Her kan du spare cirka. 100 kr. pr. 1.000 km. ved at nedsætte hastigheden fra 130 km/t til 110 km/t.

Aircondition, sædevarme / el-tråde i ruderne og spejlene står ofte tændt og nogen gange på fuld styrke, uden at det er nødvendigt – Har du alt tændt, bruger du op i mod 15 procent mere brændstof end normalt, som også svarer til 200 kr. ekstra pr. 1.000 km. Har du derfor muligheden for at undvære alle de ovennævnte, kan du faktisk spare op i mod 2.800 kr. årligt.

MEN de forskellige funktioner selvfølgelig krævende her i vintervejret, så gå heller aldrig på kompromis med sigtbarheden. 

Vidste du, at det kan koste dig op imod 1.000 kr. ekstra årligt, hvis du holder i tomgang i op til 15 minutter dagligt?

Det er faktisk dyrt at lade motoren køre imens bilen er stillestående. Normalt bruger en bil mellem 0,5 – 1 liter benzin i timen, hvis den altså holder i tomgang. Holder du derfor i 15 minutters tomgang dagligt, vil dit årlige forbrug være 55 liter brændstof, hvis du blot bruger bilen 220 dage om året. Sluk derfor bilen, når du ikke bruger den.

Udover det, forurener bilen faktisk også mere ved at være i tomgang. Det skyldes, at motoren ikke er optimalt bygget til at holde i tomgang. Derfor udledes en masse giftige gasser og partikler under tomgang.

Så samlet set, er der penge at spare ved at skåne bilen for tomgang, men samtidig også en større miljøbesparelse. Så tænker over det! 

Vidste du, at det kan koste dig op imod 1.900 kr. ekstra årligt med forkert dæktryk?

Hvis du kører med for lavt dæktryk, måske 1 bar forskel, kan det lynhurtigt koste 10% ekstra i dit forbrug. Udover det, slider det voldsomt på dækkene. Det lave dæktryk kan derfor koste dig 120 kr. pr. 1.000 km. Dvs. en normal bil som kører det gennemsnitlige antal kilometer, 15.700 km. / årligt, kan koste dig op i mod 1.900 kr. hvis dæktrykket er forkert.

Det samme er selvfølgelig gældende med el-bilen. Med det korrekte dæktryk vil rullemodstanden blive så lav som mulig.

I mange nyere biler er der kommet dæktryksovervågning, men i biler som ikke har denne funktion, anbefaler vi at man tjekker dæktrykket en gang om måneden.

Så sørg for at have styr på dæktrykket, da det kan spare dig for en pose penge årligt, og samtidig skåne bilen.

Vidste du, at det kan koste dig op imod 750 kr. ekstra årligt hvis hjulene sidder skævt?

Hvis hjulene er helt perfekt sporet, sparer det dig både for ekstra brændstofudgifter samt dækslid.

En tidligere undersøgelse viser faktisk, at med blot 1 grads ændring af hjulenes slipvinkel, kan bilens rullemodstand blive forøget med op til 25%, og samtidig stiger brændstofforbruget også. 

Vi anbefaler at du regelmæssigt får tjekket hjulenes sporing, da det kan spare dig for 4% af det samlede forbrug, hvilket også svarer til cirka. 750 kr. ekstra i det årlige forbrug af brændstof.

Det samme er gældende for elbiler. Strømforbruget vil selvfølgelig også stige, hvis dækkene er skæve.
Så sørg for at have styr på bilens sporing, da det kan spare dig for en pose penge årligt, og samtidig skåne bilen.

Andre artikler fra LicenseCare