Reglerne for trailer er blevet strenge, og derfor hjælper vi dig med en kort genopfriskning heraf.
Når du begiver dig ud for at spænde traileren bag på bilen, er det først og fremmest vigtigt at vide om dit kørekort er gyldigt til den type trailer du skal køre med. Herefter skal du tjekke om køretøjet er godkendt til at trække selve traileren samt godset på traileren. Det er derfor vigtigt at du kender til den totale vægt på trailer samt godset derpå – informationer om trailerens maksimale vægt kan findes i køretøjets registreringsattest.
Hvilken trailertype må du køre med almindeligt kørekort? Om du har det almindelige kørekort, er der stadig forskelle på hvilken type trailer der må kobles bagpå. Følgende regler er gældende:
Erhvervelse af type b kørekort efter maj 2009
Samlet vægt på 750 kg. eller herunder er godkendt, såfremt bilen kan trække det.
Erhvervelse af type b kørekort før maj 2009
Er summen af den totale vægt som er angivet i bilens- og trailerens registreringsattest over 3.500 kg. og trailerens totalvægt overstiger 750 kg. skal der tjekkes op på hvad er står i bilens registreringsattest -> ‘Påhængskøretøj med bremser’.
Husk altid at medbringe registreringsattester for både bilen samt traileren.
Hvornår kræves der et trailerkørekort B/E?
Overstiger totalvægten 3.500 kg. kræves der et trailerkørekort, B/E. Det er gældende, medmindre du har taget dit kørekort før maj 2009. Skal du køre med større påhæng såsom hestevogn eller campingvogn, kræves der et trailerkørekort.
Du skal gennemføre følgende for at få trailerkørekort:
- 4 kørelektioner
- 6 praktiske køretimer m. trailer
- Bestå en praktisk prøve
Hvad er hastighedsgrænsen med trailer?
De almindelige hastighedsgrænser for trailer er gældende med få undtagelser.
Hastighedsgrænsen for almindelig trailer og campingvogn:
- Hastighedsgrænse på 80 km/t – på motorvejen og udenfor byzonen
- Indenfor byzone – maksimalt 50 km/t medmindre andet er angivet
Hastighedsgrænse for tempo 100-godkendte trailere:
- Hastighedsgrænse på 100 km/t – på motorvej
- 80 km/t på motortrafikvej og udenfor byzone
- Ved kørsel til Tyskland kræver det tempo 100-godkendelse, hvilket skal være gældende inden for Tysklands grænser
Overtrædelse af hastighedsgrænserne betyder oftest et klip i kørekortet eller frakendelse deraf. Ved hastighed på mere end 30% m. trailer i forhold til den anførte hastighed modtager du et klip i kørekortet.
Regler for arbejdskørsel med påhæng
Kører du ifbm. dit arbejde med gods, som rækker mere end en meter ud fra trailerens bagende, kræver det en afmærkning – hæng den cylinderformet genstand på bagenden af godset.
Den cylinderformede genstand skal:
- Være hvid med to reflekterende røde striber
- Minimum 30 cm høj
- Minimum 10 cm i diameter
Ved kørsel imens gadelygterne er tændt, kræves der også en afmærkning i form af en rød lygte, der skal lyse bagud og selvfølgelig opfylde samme krav som dine baglys på bilen.
Andre regler er gældende som privatperson
Gods der transporteres som er længere end traileren, skal blot afmærkes med en hvid klud – dette er gældende ved dagslys.
Regler for bredden på godset
Regler for arbejdskørsel
Kører du med gods i forbindelse med dit arbejde, og det stikker mere end 15 cm ud fra traileren, skal der også afmærkes. Selve afmærkningen foregår på samme måde med en cylinderformet genstand.
Den cylinderformede genstand skal:
- Være hvid med to reflekterende røde striber
- Minimum 30 cm høj
- Minimum 10 cm i diameter
Regler for privat kørsel
Gods der transporteres som er bredere end 15 cm af traileren, skal blot afmærkes med en hvid klud – dette er gældende ved dagslys.