Stress i trafikken – Læs hvordan du undgår det?
En hel del bilister oplever dagligt stresset situationer i trafikken. En træls start på dagen, kan ødelægge resten af dagen. Derfor guider vi, LicenseCare, dig til at blive en bedre bilist og undgå stress.
Mobilen som bimler med notifikationer
Det er vigtigt at køre bil når man kører bil, og ikke miste fokus fra bl.a. mobilen, fordi den vælter i notifikationer. Desværre har mange en tendens til at gribe mobilen og multitaske, men det forårsager ofte i hårde opbremsninger fordi man ikke er opmærksom eller i værste fald uheld, hvor andre uskyldige bilister indblandes. Vi anbefaler derfor, at står du akut og skal svare på en SMS, må du holde ind til siden, hvis muligt, find nærmeste rasteplads ellers lad mobilen være og koncentrer dig om at køre bil.
For lidt afstand til forankørende
Det er vigtigt at holde en god afstand til forankørende for at undgå hårde opbremsninger, som også vil påvirke eventuelle bagfrakommende, som også er nød til at bremse hårdt. Med en god afstand til forankørende får du en behagelig og glidende kørsel, og kan nemt bremse blødt ned, hvis den forankørende skulle foretage en opbremsning. Sørg også for at se fremad i trafikken. På den måde får du en sikker og ansvarlig kørsel.
Du kommer for sent ud af døren
Kender du måske til at komme for sent ud af døren i hverdagen? Rigtig mange oplever netop det hver morgen, og det påvirker naturligvis ens kørsel. Du stresser ude i trafikken og stresser dine medtrafikanter. Det forårsager måske hårde opbremsninger og situationer, hvor du bliver endnu mere irriteret. – Sker det, er resten af dagen ødelagt af surhed og stress. Derfor sørg for at komme ud af døren i fornuftig tid, så du får en stille, rolig og behagelig kørsel.
Alarmer eller fejlmeldinger på bilen under kørsel
Det kan forekomme at der vises fejl i bilens instrumentbræt under kørsel. Det kan lynhurtigt stresse bilisten, og det eneste man tænker på, er denne fejl. For minimere risikoen for pludselige fejl, anbefaler vi at du engang i mellem laver et lyntjek på din bil, og ellers sørger for at passe godt på den. Du kan læse mere om ting du kan tjekke på bilen, specielt i vinterperioden lige her.
Irriterende bilister
Har du måske oplevet andre bilister, som har irriteret dig i trafikken? Det har du helt sikkert! I situationer hvor andre bilister kører råddent eller presser dig, så sørg for at bevar roen og kør ansvarligt. Det nytter ikke noget, at stresse op, da det kun vil forværre situationen.