Lær mere om hvordan du generhverver førerretten på under 5 minutter.
Er du uheldig at få frakendt dit kørekort, og det er et “must have” på din arbejdsplads eller nødvendigt af andre årsager, skal førerretten selvfølgelig generhverves.
Ved generhvervelse, stilles visse betingelser for at du kan få førerretten retur – herunder at du består en kontrollerende køreprøve og måske også gennemføre et kursus i alkohol/narko/trafik, også kaldt (ANT-kursus), dog kun hvis f.eks. frakendelsen skyldes spirituskørsel eller har indtaget stoffer som vises efter en blodprøve. Hvis din førerret er frakendt for en betinget periode, skal man foretage et personligt fremmøde på et af landets kommunale enheder, og medbringe følgende:
- En udfyldt ansøgningsblanket, som udleveres ved fremmøde.
- Dit kørekort af kreditkortmodellen eller gyldigt pas
Har du hverken kørekort af kreditkortmodellen eller et gyldigt pas, skal du blot medbringe din dåbs-, navne- eller fødselsattest, sundhedskort eller anden legitimation inklusiv billed samt dit brev vedrørende frakendelsen, hvor det fremgår, hvornår du skal til den kontrollerende prøve igen.
Er din førerret blevet ubetinget frakendt, er samme proces gældende.Når Færdselsstyrelsen godkender ansøgningen, skal du herefter informere den kommunale enhed, så kommunen kan foretage sidste kontrol af ansøgningen, hvorefter der kan bestilles en tid til den nye kontrollerende køreprøve.